Regeringen afsætter 160 mio. til kvindesundhed — men hvad med kvindernes vilkår i sport?

Det er en historisk nyhed: Regeringen har netop afsat 160 millioner kroner til forskning i kvindesundhed. Det er penge, der skal gå til at forstå kvindekroppens særlige behov — alt fra hormonsvingninger til knogleskørhed og hjertekarsygdomme. En kæmpe sejr for dansk sundhedspolitik.

Men her på SportPuls sidder vi og kradser os i nakken. For i sportsverdenen er der en parallel kamp, der stadig langt fra er vundet.

Kvindelige atleter er stadig andenrangs

Lad tallene tale. I dansk elitesport er lønforskellen mellem mænd og kvinder stadig markant. De kvindelige håndboldspillere på landsholdet kæmper hårdt for at få løn- og støttevilkår, der bare nærmer sig deres mandlige kollegers. Og i fodbold? DBU bruger langt færre ressourcer på kvindefodbold end på herrernes side — selvom de danske damer har leveret langt bedre resultater internationalt de seneste år.

Tag bare EM-finalen i 2017. De kvindelige fodboldspillere satte Danmark på det globale kort. Alligevel er det herrerne, der suger størstedelen af DBUs budget til sig.

Forskningen er der — men den nytter ikke uden handling

Kvindesundhedsbevillingen fra regeringen er vigtig, fordi vi simpelthen ved for lidt om, hvordan kvindekroppen reagerer på intensiv træning. Månedscyklus, graviditet, menopause — alt dette har konkret indflydelse på en kvindes præstationsevne og restitution. Og alligevel er langt de fleste studier i sports- og ernæringsvidenskab lavet med mænd som testpersoner.

Ja, du læste rigtigt. Den standardiserede viden om kost, træning og restitution er i høj grad bygget på mandlig fysiologi og oversat til kvinder. Det er et problem, og det er på høje tid, vi gør noget ved det.

Hvad skal der til?

Vi har tre klare ønsker til, hvad der nu skal ske:

• Øremærket forskning i kvindesport: En del af de 160 millioner kroner bør specifikt gå til at undersøge, hvad optimal træning og restitution ser ud for kvindelige eliteatleter.
• Ligevilkår i elitesport: DBU, DHF og de øvrige specialforbund skal præsentere konkrete planer for, hvordan de udjævner ressourcefordelingen mellem mænd og kvinder.
• Mere sendetid og mediedækning: Kvindelig elitesport skal ikke kun være interessant under OL og store slutrunder. Den fortjener løbende opmærksomhed og sponsorkroner.

Et skridt i den rigtige retning — men ikke nok

Regeringens 160 millioner er et skridt i den rigtige retning, og vi er glade for, at kvindesundhed nu er på den politiske dagsorden. Men vi vil ikke lade os nøjes med det. Kvindelige atleter er ikke et niche-emne. De er verdens bedste udøvere i deres discipliner og fortjener de samme muligheder, den samme forskning og den samme respekt som mænd.

Debatten om kvindesundhed er nu skudt i gang for alvor. Det er tid til, at sportsverdenen tager sin del af ansvaret.